Ruths Hotel
< Skønne dage på Ruths Hotel til Vinterbaderfestivalen

10.03.2012

Kvindeweekend - i selskab med Andrea Elisabeth Rudolph


Ruths Hotel har i samarbejde med DEN SYVENDE HIMMEL inviteret Andrea Elisabeth Rudolph fra Rudolph Care og Marie Worsaae fra modelabelet Aiayu til Gl. Skagen til Kvindeweekend.

Weekenden lørdag d. 10. marts til søndag d. 11. marts står Ruths Hotel i kvindernes tegn. Det betyder, at der skal hygges, sludres, dyrkes yoga og ikke mindst står den på forkælelse af alle sanser. Hele weekenden vil der være uimodståelige tilbud for kvinder – f.eks. giver DEN SYVENDE HIMMEL -20 % på alle Rudolph Care produkter og 45 min. ansigtsbehandlinger til kr. 395,- (normalpris 595,-) – kun mod forudbestilling.

Lørdag eftermiddag vil Nanna fra DEN SYVENDE HIMMEL afholde yoga-session i Redningshuset (tilmelding efter først-til-mølle-princippet), hvor alle kan være med, og kl. 16.30 vil Marie Worsaae vise forårskollektionen fra det danske strikmærke Aiayu og fortælle om hvordan det er at forene æstetik og etik i et produkt uden at gå på kompromis med nogen af delene. Produkterne fra Aiayu bliver produceret af det fineste uld fra Bolivianske lamaer – Cashllama TM, hvilket kun bliver produceret ét sted i verden – nemlig i Bolivia. Modebranchen har store forventninger til materialet, og spår det en stor fremtid. Læs mere om de lækre Aiayu-produkter her.

Kl. 18.00 nydes en cocktail i pejsestuen, inden en lækker 3-retters menu serveres. Under spisningen vil der blive trukket lod om en gaveæske fra Rudolph Care og et lækkert produkt fra Aiayu, og efter spisningen vil Andrea Rudolph underholde med foredrag om opstart af Rudolph Care, samt det at gå fra tv-stjerne til iværksætter.

Under hele opholdet – lørdag og søndag - er der fri afbenyttelse af faciliteterne i wellnessafdelingen; terapibassin, sauna, damp og træningsfaciliteter. Vi kan også være behjælpelige med forslag til gåture – enten i skoven eller langs stranden. Nyd f.eks. en latté foran pejsen efter den friske gåtur, imens du og dine veninder catch’er op eller blot nyder hinandens selskab.

Pris for aftensarrangement, inkl. cocktail, 3-retters menu og foredrag kr. 495,-
Kom gerne allerede tidligt og benyt de mange forskellige uimodståelige tilbud.

Pris for hele weekendarrangementet, inkl. cocktail, 3-retters menu, foredrag, overnatning i et af vores lækre dobbeltværelser, morgenbuffet og selvfølgelig fri adgang til wellnessafdelingen kr. 1095,- pr. person.

Se weekendens program

 


Genveje: Juleophold - Nytårsophold