Ruths Hotel
Hans Ruths Vej 1
Gl. Skagen
9990 Skagen

Tlf.: +45 9844 1124
Fax: +45 9845 0875
E-mail: info(at)ruths-hotel.dk
Web: www.ruths-hotel.dk


Konferenceophold

Vælg Gl. Skagen, når I skal afholde konferencer, bestyrelsesmøder, strategimøder eller andet. I eksklusive omgivelser med højt til loftet, blæsten der rusker, havet der bruser, solen der blænder, marehalmen der svajer og sandet der lyser, er rammerne sat for et vellykket arrangement i en klasse for sig.

Disse elementer er tilsammen kilde til inspiration og nytænkning, og rammerne på Ruths Hotel fuldender billedet: Når hjernen og kroppen skal koble fra, er der mulighed for afslapning i Ruths Wellness. Når kroppen har brug for energi, er Ruths Gourmet stedet at indtage sublime måltider i international klasse.

Et konferenceophold i Gl. Skagen giver derfor optimale forhold til at opnå positive og effektfulde resultater.

Mødeplanlægning
På hotellerne står vi til rådighed og hjælper jer hele vejen gennem forløbet - fra planlægning til afvikling af konferenceopholdet. Opholdet bliver skræddersyet til jeres behov. Ud fra jeres ønsker hjælper vi med at tilrettelægge arrangementet, så I er sikret det optimale udbytte. Vores mødeplanlæggere kan også rådgive jer om, hvordan pauserne kan udnyttes bedre, være behjælpelig med aktiviteter ude af huset og andre arrangementer.

Der er også mulighed for at booke arrangementer over en dag. Læs mere om dagsmøder her.

Konferencedøgn

Ankomst
Ankomst til hotellet om morgenen eller formiddagen. Vi byder velkommen til en inspirerende dag i Gl. Skagen.

Mødestart
I mødelokalet er der kaffe, te og isvand og rundstykker. Der er desuden frisk frugt til rådighed hele dagen.

Frokost
2-retters frokost tilberedt af vores dygtige kokke i Brasseriet med årstidens råvarer af bedste kvalitet, tilberedt af vore dygtige kokke.

Pause
En velfortjent pause med kaffe, te og nybagt kage i pejsestuen. Mødet fortsætter med kaffe, te, isvand og frisk frugt.

Afslapning
Vores wellnessafdeling byder på skønne bade- og motionsfaciliteter – naturligvis til fri afbenyttelse under hele opholdet. Den omkringliggende natur indbyder også til friske gåture langs stranden og på heden.

Aften
2-retters middag tilberedt af vores dygtige kokke i Brasseriet inspireret af årstidens råvarer. Fortsætter mødet herefter, serveres friskbrygget kaffe, te og isvand i mødelokalet.

Godnat
Overnatning i dejligt værelse.

Godmorgen
Vores wellnessafdeling indbyder til en god start på dagen med morgenbadning. Derefter er der stor morgenbuffet i spisestuen - med alt hvad hjertet begærer.

Tak for nu
Check-ud og afrejse.

Søndag - Torsdag

Fredag - Lørdag

Pris

2.900,00 DKK

3.100,00 DKK

 
Priserne er pr. person i dobbeltværelse og ekskl. drikkevarer til middag og frokost.

Opholdet tilbydes i perioderne 1. januar - 27. juni 2010 og 16. august - 31. december 2010.

Kontakt venligst hotellet vedrørende muligheder og priser i forhold til ledsagere.

For spørgsmål eller reservation, venligst kontakt receptionen på Ruths Hotel på telefon +45 9844 1124 eller mail: info(at)ruths-hotel.dk.

 


Siden blev udskrevet fra: http://www.ruths-hotel.dk/konference-og-selskaber/konference/konferenceophold/ Udskrevet kl. 17:27 - torsdag d. 09. september 2010