"En sund sjæl i et sundt legeme" var konceptet Kaptajn Jespersen introducerede for danskere som morgengymnastik i radioen fra 1927 til 1952.

Det er et koncept som aldrig må gå af mode, og nu kan vi på det historiske badehotel, Ruths Hotel, tilbyde stavgymnastik som en konferenceaktivitet i samarbejde med Kaptajn Jespersen Instituttet og kaptajnens barnebarn, Margrethe Neergaard.

Kaptajn Jespersen havde morgengymnastikken i Danmarks Radio i 25 år. Kaptajnen var en af gymnastikkens pionerer og blev et ikon, der stadig huskes for bl.a: "Den der ranker sig - slanker sig"!

I dag viderefører hans barnebarn koncept og livsstil, og Margrethe Neergard er netop sprunget ud som selvstændig med Kaptajn Jespersens Instituttet. Hendes vision er, at der skal stå en stav på hvert et kontor for denne motionsform er genial som afbræk i de daglige rutiner for kontorfolket. 

Konferencen får mere liv og dynamik, når deltagerene ved stavens hjælp oplever velværet ved at strække kroppen igennem, og anvende åndedrættet optimalt. Det øger koncentrationen - når ÅND og KROP spiller sammen: En sund sjæl i et sundt legeme. Den intelligente motionform. Varighed: ca. 1 time - indeholdende: en mentalhygiejnisk PEP TALK, helt i Kaptajnens ånd - med efterfølgende undervisning i Kaptajn Jespersens Stavgymnastik.


Kontakt Margrethe Neergaard 
på telefon +45 21 65 22 39