Ruths Hotel

For livsglade smagsløg

Fra caféen på Ruths Strandhotellet breder den hyggelige stemning sig fra glastilbygningen på hotellets sydgavl ind gennem hotellets charmerende opholdsstuer. Hvis du nyder kaffen eller cafeens mad her i glasbygningen, Parasollen, har du fornemmelsen af at sidde midt ude i klitterne, hvor vinden leger med marehalmen ledsaget af havets brusen i kulissen.

I dagtimerne kaster Skagens lys gavmildt sine stråler ind, og når mørket falder på, skaber stjernehimlen og måneskinnet en næsten magisk lyssætning ovenfra.

Køkkenet byder på delikate frokostanretninger og mellemmåltider, og det omfattende sortiment af hjemmebagte kager er i sig selv en populær attraktion i Gl. Skagen.