På Ruths Hotel er kæledyr velkomne i Kunstnerhuset

Ruths Hotel er allergicertificeret, og derfor er det ikke muligt at medtage kæledyr uden forudgående aftale. Kunstnerhuset og Sømærket er dog undtaget fra allergicertificeringen, så der er din hund eller kat hjertelig velkommen mod forudbestilling.

 

Det koster blot kr. 300,00 til en ekstra slutrengøring, og så stiller vi en skål med lidt godter til rådighed.

 

Vi forventer, ligesom med børn og voksne, at de 4 benede gæster er velopdragne og kan være alene på værelset uden at genere vores øvrige gæster. Vi forbeholder os retten til, at afvise hund/kat såfremt de er til gene for vores øvrige gæster ved f.eks. en regelmæssig gøen.