Weekenden begynder i Gl. Skagen
Weekenden er en anledning til at sænke tempoet og give sig selv tid til lidt mere. På Ruths danner Gl. Skagens naturskønne omgivelser rammen om et ophold med afslapning, gastronomi og forkælelse.
Lad hverdagen blive hjemme og find ind i den særlige ro, der kendetegner Gl. Skagen. Gå en tur gennem det karakteristiske klitlandskab med marehalm, lad blikket hvile mod horisonten fra stranden eller brug eftermiddagen i wellness. Her er der plads til at lade skuldrene sænke sig og nyde timerne uden en fyldt kalender.
Når aftenen falder på, venter en 3-retters middag i Ruths Brasserie. I det stemningsfulde, franskinspirerede brasserie er der fokus på sæsonens råvarer og godt håndværk.
Næste morgen begynder med morgenmad, hvor duften af friskbagt brød og nybrygget kaffe sætter stemningen for en rolig start på dagen.
Et weekendophold på Ruths er et lille afbræk fra hverdagen med tid til gode smagsoplevelser, velvære og alt det, man ikke altid når i løbet af ugen.
Dette ophold kan bookes alle weekender indtil d. 14 november