Dagmarsalen
Når der på Ruths Hotel afholdes større og traditionelle arrangementer som Fiske- og Skaldyrsbuffet samt nytårsaften, fungerer Dagmarsalen som en naturlig forlængelse af Okê. Her er der plads til næsten 100 gæster og en stemning, der passer til festlige begivenheder.
Dagmarsalen forener moderne faciliteter med badehotellets historie. Interiøret er præget af smukke trægulve, klassiske Wegner-stole og portrætmalerier af Emma og Hans Christian Ruth samt datteren Dagmar og Johan Olaf Dahler.
Når salen anvendes til møder og konferencer, er der adgang til moderne AV-udstyr med storskærm, som diskret sænkes ned fra loftet. Ved bordopstilling som skolebænke er der plads til godt 40 deltagere, mens en U-opstilling rummer op til 27 mødedeltagere. Dagmarsalen kan desuden opdeles efter behov, så lokalet egner sig til både mindre møder og større arrangementer.
Rammer & stemning
• Elegant sal med trægulv, Wegner-stole og historiske portrætter
• Klassisk badehotelsatmosfære med moderne komfort
• Fleksibelt rum med mulighed for opdeling
Anvendelse & oplevelse
• Velegnet til konferencer, møder og større samlinger
• AV-udstyr med storskærm nedfældes fra loftet
• Kan kombineres med Okê ved større arrangementer
Kapacitet & faciliteter
• Op til 100 gæster ved arrangementer
• Forskellige mødeopstillinger
• Kombineret med Okê op til 120 personer
• Okê alene op til 32 personer

Vi ser frem til at høre fra dig
Lad os endelig vide, hvad der måtte være af spørgsmål eller forespørgsler. Vi står klar til at hjælpe.
Giv os et kald på:
+45 98 44 11 24
Skriv til os på:
info@ruths-hotel.dk

Følg årets gang i Gl. Skagen samt nyheder og arrangementer på Ruths Hotel.
>> Tilmeld dig vores nyhedsbrev











