En tendens, der har været i udvikling siden Jack Cramer indtog rollen som gastronomisk styrmand på Ruths Hotel, er nysgerrigheden for at finde lokalt producerede produkter i verdensklasse. Et strålende eksempel på dette er brasseriets nyudviklede smør. Efter grundig research og nøje overvejelser er der indgået et samarbejde med Åbybro Mejeri.

Dette lille nordjyske niche-mejeri har specialiseret sig i is- og smørproduktion, hvilket de har opnået stor anerkendelse for i både ind- og udland. Utallige priser vidner herom, og så sent som forrige måned blev deres gammeldags kærnet smør kåret til Danmarks bedst smør i en test foretaget af Euroman. Et produkt af højeste internationale niveau var nu også et ufravigeligt krav, hvis brasseriets klassiske franske smør skulle udskiftes med et lokalt alternativ. Denne store betydning, som smøret tillægges, hænger i stort omfang sammen med, at det første smagsindtryk ved et besøg i Ruths Brasserie netop er den ”obligatoriske” servering med brød og smør. Af denne simple årsag er det en top-prioritet, at kvaliteten træder tydeligt frem allerede ved det indledende bid.


Samarbejdet mellem Ruths Hotel og Åbybro Mejeri udviklede sig ved utallige eksperimenter, der tog udgangspunkt i succes-opskriften på gammeldags kærnet smør. I den forbindelse har Jack Cramer prøvesmagt rigelige mængder, hvis han selv skal sige det. Han havde et klart ønske om, at den nye lokalt producerede smør skulle have et fransk islæt, samt at der på ingen måde skulle gåes på kompromis med kvaliteten. Det var herved et oplagt valg at anvende den berømte franske salt; fleur de sel fra Guérande. Resultatet blev eminent håndværk af danske og franske råvarer i særklasse. 

  

Følg livets gang i Gl. Skagen samt nyheder om kommende arrangementer på Ruths Hotel i løbet af året.
>> Tilmeld dig vores nyhedsbrev

#RuthsHotel #Detliggerivoresnatur

#ruthshotel
10
16224
1
4000
4
1