En aften i gastronomiens tegn med bogrelease på Ruths Hotel
Onsdag den 29. oktober slår vi dørene op til en ganske særlig aften i gastronomiens tegn. I anledning af udgivelsen af bogen "Stjernestunder i Nordjylland" inviterer vi til en eksklusiv Four Hands Dinner, hvor vores egen Jack Cramer indtager køkkenet sammen med Michelin-kokken Søren Birch fra Restaurant Alimentum.
Bogen sætter fokus på 22 af Nordjyllands mest anerkendte restauranter, og vi er både stolte og beærede over at være nævnt side om side med blandt andre Alimentum, der netop har modtaget sin første Michelin-stjerne.
Til denne unikke aften præsenterer Jack og Søren hver 10 serveringer – en kulinarisk rejse, der både vil overraske, brillere og begejstre. Skabt i spændingsfeltet mellem to køkkenchefers kreativitet og passion.
Prisen for denne eksklusive aften inkluderer bogen Stjernestunder i Nordjylland, som du naturligvis får med hjem som minde om aftenen.
Vi ser frem til at byde dig velkommen til en aften fyldt med inspiration og gastronomi i verdensklasse.
Dette eksklusive arrangement har kun 50 pladser, som sælges efter først-til-mølle-princippet.
Billetpris 1.495,-
pr. person og inkluderer udgave af bogen ”Stjernestunder i Nordjylland”

Eksklusivt overnatningstilbud
I forbindelse med Four Hands Dinner tilbyder vi 25% rabat på din overnatning på Ruths Hotel.
Brug koden Stjerne25, når du booker, og rabatten bliver automatisk fratrukket.
Tilbuddet gælder udelukkende i forbindelse med denne særlige aften – en unik mulighed for at fuldende oplevelsen med en overnatning på Ruths Hotel.





Stjernestunder i Nordjylland
Nordjylland er både feriedestination og fødevarecentrum – med unikke råvarer fra hav og land, der danner grundlag for gastronomi i international klasse. Det er her, man finder de restauranter, der i stigende grad tiltrækker både Michelin og madelskere fra hele verden.
Bogen Stjernestunder i Nordjylland præsenterer nogle af landsdelens mest anerkendte spisesteder. I tekst og billeder fortælles historierne om køkkencheferne, deres visioner og de kulinariske oplevelser, som matcher storbyer som New York, Paris og København.
Bag bogen står journalist og madskribent Mads Stenstrup, der i mere end 20 år har beskæftiget sig med både international rapportering og gourmetverdenen. Han er desuden initiativtager til den regionale pris Bedst i Nordjylland / Value for Money, som hylder områdets gastronomiske perler.
Stjernestunder i Nordjylland er både en guide og et minde – til inspiration for alle, der vil opleve Nordjyllands bedste restauranter.

Skulle der være spørgsmål eller særlige forespørgsler, så står
vi som altid klar til at være behjælpelige.
Giv os et kald på:
98 44 11 24
Skriv til os på:
info@ruths-hotel.dk