Den 23. marts inviterer vi til en helt særlig aften på Ruths Hotel, når vi dækker op til MS-middag i Dagmarsalen. En fælles middag med langborde, åbent sind og et vigtigt formål.
Aftenen samler op til 130 gæster omkring bordene, hvor vi spiser sammen på klassisk højskolemanér – uden faste pladser og efter først-til-mølle-princippet.
Menuen er sammensat specielt til aftenen af stærke profiler fra den danske gastronomi.
Vi får besøg af
Bendix Sixhøj Laursen
Køkkenchef på Kurhotel Skodsborg, står bag forretten
Kasper Hasse
Direktør og tidligere køkkenchef på Falsled Kro, står bag hovedretten
Jack Cramer
Vores egen executive køkkenchef, har signeret desserten
Middagen er gratis at deltage i – råvarerne er generøst sponsoreret af Rema 1000.
Drikkevarer kan købes på aftenen, og hele overskuddet fra arrangementet samt alle donationer går ubeskåret til Scleroseforeningen.
Tilmelding foregår via mail
(se længere nede på siden)
Ønsker du at kombinere aftenen med en overnatning på Ruths Hotel, tilbyder vi en særlig pris med 15% i rabat denne aften.
Vi håber, du har lyst til at være med til en aften, hvor fællesskab, gastronomi og engagement går op i en højere enhed – og hvor vi sammen kan gøre en forskel.

MS Middagen inkluderer:
3-retters menu
Pris pr. person Gratis
Dog forventes der, du donerer et valgfrit beløb til Scelroseforeningen
Drikkevarer tilkøbes
Arrangement starter kl. 18.00 mandag den 23. marts 2026



Tilmelding foregår via mail på ruthsmsmiddag@gmail.com med angivelse af antal deltagere
OBS! Du er først sikret plads, når du modtager en bekræftelse!
Tilmelding er mulig frem til mandag den 9. marts, og alle får svar den 10. marts.
Ved særlige forespørgsler står vi som altid klar til at være behjælpelige.
Giv os et kald på:
98 44 11 24
Skriv til os på:
info@ruths-hotel.dk


